Efterbehandling
Når du forlader studiet med din nye tatovering starter en meget vigtig proces – helingsprocessen. Den er ca. 50% af det færdige resultat.
Jeg ønsker du bliver glad for det færdige resultat, derfor er min anbefaling her:
- Efter ca. 6 timer tages film af, eller efter den aftalte tid.
- Der vaskes grundigt med desinficerende sæbe.
- Der skylles med vand, og dubbes med rent køkkenrulle. (Ikke toiletpapir, håndklæde etc.)
- Lad det lufttørre 10 min. til det er helt tørt.
- Smør Phantenol creme på i et meget tyndt lag.
Gentag vaskeanvisning med tørring og efterfølgende creme morgen og aften, og smør yderligere 2 gange tynde lag creme på i løbet af dagen også.
Alt dette, med helt rene hænder. Suppler evt med et lag mere i løbet af dagen hvis området føles tørt.
Hvis der er begyndende sårskorper på, så tag en vatrondel med vand, og tør på det pågældende område, så der ikke er lymfevæskedråber der størkner.
Din tatovering skal afdækkes helt fra solen til den er helet helt op. Typisk 2-4 uger.
Hvis du skal have et retouch, skal dette ske 5- 6 uger efter første behandling.
Brug altid Sunblock med faktor 50 på dine tattoos fra april til og med september, så du ikke risikerer allergener og blegning af solen.
Gå ikke i svømmehal/spa/karbad før den er helet helt op. Tag kun korte og hurtige bade, og lad ikke parfumeprodukter komme i nærheden af din nye tattoo.
Er det noget som helst, er du velkommen til at spørge.